torsdag den 4. oktober 2012

Strikket brødkurv

 
 
Jeg manglede en brødkurv til mit nye hjem, så hvorfor ikke strikke ne selv. Super let og hurtigt projekt på tykke pinde. Jeg strikkede kurven op i noget tofarvet (sort/hvid) garn som jeg havde liggende i gemmerne. Det tog mig en aften at strikke brødkurven, så et ret hurtigt projekt - med et fint resultat. Måske jeg skulle strikke en til i noget ensfarvet bomuldsgarn, så brødkurven også kan gå i vaskemaskinen.
 
Opskriften er en gratis DROPS opskrift og findes her.
 
Garnet er Løve garn, Cosy Wool .

onsdag den 3. oktober 2012

Liberty puder med stor knap

Nyt hjem betyder en opfriskning af interiøret. Mine gamle puder er derved blevet opdateret, og nye er kommet til. De to puder i sofaen er strikket i liberty stof og så har jeg sat to store karryfarvede (liberty) knapper i midten, for at give lidt ekstra liv og modspil. É voila - nye puder!


søndag den 30. september 2012

Hynder ala LuckyBoySunday

Det sidste stykke tid har jeg arbejdet lidt på fire hynder til min klassiske sorte Eames stole. En har jeg haft færdig i lidt tid, og de øvrige tre er jeg over halvvejs med (overstykket er færdigt). Mens jeg laver de sidste færdige, vil jeg dog lige dele et lille billede af den ene. Opskrifter og garntips følger i et senere indlæg, når alle hynderne er færdige.


 


torsdag den 27. september 2012

Det skizofrene liv


Der har været stille her på bloggen et stykke tid. I den virkelige verden har der derimod været alt andet end stilstand. Mit liv har taget noget af en drejning indenfor de seneste 3-4 måneder.

Charmerende Frederiksberg og kernefamilietilværelsen er skiftet ud med en skizofren livsstil på skønne og levende Vesterbro. Min nyere Frederiksberg bolig med altan er erstattet med en lejlighed af ældre dato med plankegulve og stuk. De pæne ældre Frederiksberg borgere dominerer nu ikke længere bybilledet, som på Vesterbro primært består af børnefamilier og hipstere.
 
Min nyerhvervede skizofrene tilværelse består i at mine mine uger er meget forskellige. Hver anden uge står nu på meget arbejde, vin og god mad med venner og veninder og udforskelse af det Københavnske natteliv og det dertilhørende utal af (spisesteder og) cocktailbarer, som jeg ikke anede eksisterede, efter fem år i fast forhold, og næsten tre år som mor. 

Den anden uge står i min datters tegn. Her er det hjemmebagte boller, kys og kram, dukkeleg, madlavning, hygge og stille aftener med tid til kreative projekter og Mad Men (jeg er lige blevet hooked), der dominerer.

Nu har jeg dog igen overkud til at blogge og glæder mig til at kunne dele min projekter, tanker, og inspirationer med jer. I kan dog nok forberede jeg på et lidt mere diverst indhold end tidligere, da jeg jo nok er blevet lettere skizofren.

onsdag den 23. maj 2012

Sommergul silke cardigan


Jeg har som bekendt en stor svaghed for farven gul, især når vi nærmer os sommer. Nyeste gule-skud på stammen er en cardigan i ren fed silke til min datter.

Garnet er fra Wilfert og dejligt blødt. Det har dog en tendens til at dele sig lidt, når man strikker med det - og det giver sig en del i vask. Sidstnævnte har resulteret i at cardiganen er lidt til den store side.
Knapperne er små blomster porcelænsknapper.

Opskriften er en genganger, en "tiny tealeaves" fra Madelinetosh.


søndag den 13. maj 2012

Featherweight (i ny udgave)

Jeg trængte til lidt sommerstemning i mit klædeskab. Det resulterede i en kortærmet sommercardigan med brede striber i solksins farver.


Opskriften er Featherweight fra Hannah Fetting (endnu en gang). Jeg lavede denne gang nogle ændringer i forhold til sidst. Jeg strikkede efter en større størrelse, for et løst snit - og så lavede jeg den uden ærmer/ med korte ærmer.

Jeg brugte Blackhill Højlandsgarn fra Garnudsalg, i farverne flødeskum (30g), solskin (35g) og rullesten (47g). Så det er en let lille sag - deraf nok navnet featherweight....

Jeg kan varmt anbefale opskriften: den er hurtig at strikke og snittet er let anvendelig.

lørdag den 14. april 2012

Sonja cardigan



Jeg fik endelig afsluttet den lille forårscardigan til min datter. Den er super sød - og dejlig anvendelig!

Modellen hedder Sonja og er fra Wilfert. Det er oprindeligt en tunika/kjole, men jeg lavede den som en cardigan istedet.

Jeg strikkede den op i to tråde bomuld/uld fra garnudsalg, i farven gråvejr.




tirsdag den 13. marts 2012

Camomille (mini)

  
Min datter har fortjent et lækkert blødt og stort tørklæde, til at tage den værste forårskulde. Det blev til Amominos Camomille i mini udgave (imens jeg venter på at tage mig sammen, til at lave det i voksen udgave).

Tørklædet er strikket op i en blanding af to garner. Fonty BB nat (02), er en blød økologisk merino, denne denne kombinerede jeg med Holst Samarkand i farven Chalk. Det er blevet dejligt blødt - og det passer perfekt i farven til lillepigens nye forårssko i en kobber/ beige nuance (og til den lille trenchcoat på billedet).


mandag den 5. marts 2012

På pindende (til lillepigen)

Jeg vil lige dele de to projekter, som jeg pt. arbejder på til lillepigen.

Den ene projekt er Camomille sjalet/tørklædet fra Amimono, som jeg har reduceret i størrelse, så det passer til en 2årig. Det andet fra Wilfert design, Sonja spenceren, som jeg har ændret til en cardigan (der får lange ærmer).


It's a party blouse

 

Denne lille top med flæse-ærmer vil gøre sig godt med bare arme til sommer (eller i Egypten, hvor turen går til om en lille måned). Jeg har mønsteret fra too sweets, som sælger sine mønstre igennem Etsy. Det kan findes her. Hun har rigtig mange andre, som er lige så fine :-) Stoffet er fra Stof 2000, og købt for noget tid siden på udsalg (se tidligere indlæg).

fredag den 2. marts 2012

Nederdel til lillepigen


Marapytta har lavet en Marapyttas syskole blog her - tak :-) For os der ikke går på hendes kurser, er der derfor nu også lidt inspiration at hente.

Jeg fulgte hendes vejledning til denne lille pige nederdel, og resultatet blev ganske fint. Jeg kommer bestemt til at bruge denne DIY til endnu en nederdel til lillepigen, da linningen er lavet på en sådan en god ikke-gnave-måde :-)

Stoffet er let og luftigt Liberty i brune og gråblå nuancer.

Poppy trøje til lillepigen


Jeg er blevet færdig med Poppytrøjen til min datter. :-) Jeg er helt vild med den - den er såååå sød! Men nøj, hvor ønsker jeg ikke for min værste fjende, at hun skal kaste sig ud i denne. Den var sjov at strikke, men alle de snore som skulle hæftes til sidst.... Puha! Jeg troede aldrig at det ville tage sin ende - der må have været tæt på 700 tråde (talte til 150 og holdt så op)... Resultatet er jeg dog ret vild med!

Jeg strikkede blusen i diverse garn fra Holst. Bundfarven er Holsts samarkand i farven: chalk. "Striberne" er strikket i hhv. supersoft og samarkand fra Holst i farverne: slate, silver grey, walnut, dried plaster, french lavender, garnet og fig.

Opskriften har jeg fra Amimonos knit collection 2010, men jeg ved at den også findes i Helga Isagers bog Strikketøj.

Forår i luften

Der har været stille på bloggen den sidste måneds tid. De næste par blog indlæg er derfor en lille update på hvad jeg har der er sket siden sidst.

På blogfronten har jeg fået en blogaward- som jeg skal give videre. Pt. er jeg igang med at finde ud af hvem jeg skal give den til :-) Mere om dette senere.

På hjemme og arbejdsfronten er der sket en del. Jeg har fået arbejde - weee! - og begynder d. 19.marts som rekrutteringskonsulent i et lille konsulentbureau. Derdover har den sidste månedstid stået på sygdom, sygdon og sygdom (min datter og jeg på skift). Jeg håber, at den dejlige forårssol kan hjælpe lidt på immunforsvaret :-)

søndag den 29. januar 2012

Puder (lavet af diverse rester)

Der trængte til nogle nye puder i min stue. Jeg har derfor lavet to nye puder, begge af forskellige rester (og endnu en er under udarbejdelse)... 



Den ene er en rund strik pude. Jeg hentede gratis opskriften her (hendes verden), men lavede nogle modifikationer. Jeg har ikke lavet en knap i midten og jeg har strikket på pind 3,5, da jeg ville have en lidt mindre pude. 


Jeg brugte forskellige garn rester, som jeg havde liggende:
Holst supersoft: sunrise, millet, silver grey 
Holst silk/wool: walnut, slate 
Isager højlandsgarn: maize 
Drops alpaca: (black) 
Ukendt merino: natur 
Garnudsalg: askegrå - dette s
idste garn strikkede jeg også hele bagsiden i.

Den anden pude er en pude lavet af liberty rester fra noget dukkesengetøj, som min datter har fået til sine dukker. Stoffet hedder misty, og det er i grå nuancer. Jeg er blevet så vild med det stof, af der netop er en forsendelse på vej til mig, så jeg også kan lave juniorsengetøj heri til min datter :-)


(Strikdukken på øverste billede er min datters. Den er fra Lucky boy sunday.)



fredag den 27. januar 2012

I am in love.....

.... i den nye amimono kollektion - the bird collection!

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for Helga Isagers fantastiske design. I hendes nye kollektion har hun dog igen overgået sige selv... Selvom jeg pt. har to tidligere modeller på pindene, (Poppy til min datter og Vanilla til mig selv) er der dog ikke nogen tvivl om, at både de nye pigemodeller og de fantastiske nye voksen modeller, skal påbegyndes! Dette sker så snart jeg kommer forbi en butik, der forhandler hendes nye bog!






Fjerlet gråvejrs cardigan [Featherweight]


Jeg er blevet færdig med min nye cardigan :-)

Garnet (garndsalg uld&bomuld, i farven gråvejr)
er blevet dejligt og blødt, efter det har været en
tur i håndvask.

Hannah Fetting har designet cardiganen, og modellen
hedder featherweight. Den er rigtig fin og siddder godt.
Se mit tidligere indlæg om denne cardigan her.


Jeg valgte at strikke kroppen noget længere - og det
samme med ærmerne, da jeg synes at den blev mere
anvendelig sådan.




tirsdag den 24. januar 2012

Paris is a feeling

Jeg bliver lige nødt til at dele min nyerhvervelse med jer...
Er den ikke fin? ;-)

Jeg synes, at det er det mest fantastiske fotografi, som leder mig hen til en blanding af drømmeland og en fortovscafe i Paris... suk!

Fotograiet er af den canadiske fotograf Irene Suchocki, og hendes (mange) fantastiske fotografier kan købes på http://www.eyepoetryshop.com/ eller igennem hendes etsy butik.

Tiger på spring

Jep, som alle andre forældre nok også har konstateret, kommer vi jo ikke udenom, at det snart er fastelavn. Sidste år stod uklædningen på en fin nytårskjole, som blev genbrugt som prinsessekjole, da lillepigen kun var et år og ikke helt forstod, hvad det var for noget, der der fastelavn. Meeen i år har jeg bestemt mig for (at forsøge) at lave fastelavnstøjet selv....

Hvis man spørger min datter er der ikke nogen tvivl om at "tiger" står meget højt på listen, og derfor bliver udklædningstøjet til en tigerdragt. Nu håber jeg bare, at jeg får dragten færdig inden fastelavnsfesten...

 

Kjole til lillepigen fra Strikke-Rikke

Strikke-Rikke (min mors tidligere arbejdskollega, som strikker de fineste ting til min datter) har igen været igang med strikkepindende, og denne gang har hun lavet denne fantastiske lille kjole til min datter   :-)
Modellen er Helga Isager, og garnet er Isagers højlandsgarn i farven maize. Begge meget yndlige!

onsdag den 18. januar 2012

En lille duehale [duehale rør]

Dette dovetail cowl er designet af Carina Spencer. Det er meget enkelt at strikke, da det kun består af ret og vrang masker, og det er derfor også perfekt for eventyrlystne nybegyndere... Jeg vedlægger her et link til opskriften (igennem Ravelry). 


Jeg valgte at strikke det op i Sublime, som er det dejligste silke uld garn fra Anny Blatt. Garnet passer perfekt til røret, da det er lidt elastisk og er ret rent i farven, hvilket gør at mønsteret ses fint. 

lørdag den 7. januar 2012

Diverse nyindkøbte stoffer


Lige et lille billede af nyindkøbte udsalgs-stoffer og et enkelt fundet efter længere tids søgen...

Stofferne er fra:
- Garn-iture (øverst) i Smallegade på Frederiksberg som pt. har 25% på alle deres fine metervare!!!
- Sennepsfarvet liberty stof (fra fransk netbutik) - som jeg har søgt efter i lidt tid, og som jeg fandt en 80cm rest på (weee!)
- de nederste tre er fra den nye stof2000 butik i Spinderiet i Valby.



Nyt strikkeprojekt

















Jeg fik en dejligt masse garn (eller penge hertil) i julegave! :-) Jeg er allerede godt i gang med det første nye projekt med en dejlig bomuld og uld blanding fra www.garnudsalg.dk, som jeg fik fra svigermor. Opskriften er fra Hannah Fetting, og modellen hedde Featherweight cardigan. Jeg er vild med den brede krave og at den strikkes ovenfra og ned. Jeg strikker den noget længere end i opskriften både i krop og ærmer, og med dobbelt garn, hvilket også giver lidt mere tyngde.


featherweight
Billedet fra knitbot, som er Hannah Fettings hjemmeside. Her kan man købe hendes strikkeopskrifter, og den er værd at tage et smut forbi, da hun han mange fine modeller (som dog alle er på engelsk)!

onsdag den 4. januar 2012

En lille pixiehue mere - denne gang med ponpon

Lillepigen har brugt den første pixiehue/ elefanthue, som jeg strikkede, hele vinteren (ind til videre). Der var dog behov for en ny at skifte ud med, for huen skal jo også vaskes engang imellem... Derfor strikkede jeg en mere i samme garn (onion knit: merino og økologisk bomuldsblanding, som er sååå blødt og lækkert), men en ponpon i enden. Ponpon'en er lavet af en rest Sublime garn fra Anny Blatt i farven tanin.

Se tidligere indlæg for link til opskriften, som jeg har fundet på Tante T (Trudes) blog - tak for den!!!



Rør i cashmere angora tweed

Jeg har lavet en STORT rør til min mor i cashmere angora tweed garn fra garnudsalg.dk, som hun fik i julegave. Garnet er helt vild lækkert, og derfor blev det et meget simpelt mønster, da jeg ville have at man skulle kunne se strukturen i garnet.

Mønsteret er fra DROPS, og findes her (engelsk link).