tirsdag den 31. maj 2011

Garn, garn og garn :-)

DROPS garn har haft udsalg hele maj måned, og jeg har derfor bestilt en bunke garn til diverse projekter.... Det var dejligt da pakken kom ind af døren i dag! :-) Alpaca, kidsilk, merino og alaska...




torsdag den 26. maj 2011

Feminin rib sommertop

Så fik jeg den lille sommertop/ vest i bambusgarn færdig. Jeg droppede at lave vingeærmerne på den, da jeg syntes at garnet er for tungt til dette og jeg tror, at ærmet ville se mærkeligt og slasket ud. Jeg syntes at opskriften var let at følge, og er ret vild med det lille hulmønster foran. Jeg kunne godt finde på at lave toppen igen i uldgarn.



Papirklip til køkkenet

Jeg havde fået samlet mig en masse fint papir, og det skreg på at blive brugt til et eller andet. Køkkenet trængte også til et nyt udtryk, så papiret blev brugt til et nyt "lille" papirklip.

onsdag den 18. maj 2011

Maritimt børnetøj, en anelse sentimental og nyt strikkeprojekt påbegyndt...

Jeg ser mange fine blå, røde og hvide striber, stjerner og mønstre fra mange af de lækre børnetøjsmærker som imps&elfs, Mini Rodini, Milibe og Miniature denne sommer. Disse får mig til at mindes min egen barndom, som også blev brugt i bl.a. de maritime tekstiler. Jeg husker især en fin ballonnederdel med røde og hvide striber, som så så sjov ud oppefra, når man drejede rundt. Og min blå matroskjole med hvide detaljer... suk :-)

Mon ikke min datter bliver påtvunget en anelse havluft og bølgesus i form af lækkert garn og fine maritime tekstiler denne sommer....?

Til at starte med bliver det til en tyk cardigan/jakke i navyblå, som jeg netop påbegyndte i min sentimantale sindstilstand.
Jakken bliver strikket på p.5, i et 100% uldgarn, som min mor har hjembragt til mig fra Estland. Opskriften er fra Onion knit. Det er en model i vendestriksteknikken, som jeg aldrig har prøvet før, men indtil videre virker det simpel nok, lad os se om jeg bliver klogere....

torsdag den 12. maj 2011

Feminin sommerrib

Jeg er pt. i gang med en lille feminin rib sommertop, designet af Lene Holme Samsøe. Den bliver strikket i et lysegråt bambus-bomuldsgarnmix (Bamboo Blend fra Hjertegarn), som er let blankt og dejlig blødt. Den får små vingeærmer og et lille hulmønster øverst på forstykket, hvilket jeg aldrig har bevæget mig ud i før, så det bliver spændende at se resultatet :-)


søndag den 8. maj 2011

Sweater til Amélie

De sidste mange aftner er blevet brugt på at strikke på denne bluse, så den kunne blive færdig. Den er blevet ret sød, hvis jeg selv skal sige det, og den passer Amélie så fint.