Viser opslag med etiketten sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sy. Vis alle opslag

onsdag den 3. oktober 2012

Liberty puder med stor knap

Nyt hjem betyder en opfriskning af interiøret. Mine gamle puder er derved blevet opdateret, og nye er kommet til. De to puder i sofaen er strikket i liberty stof og så har jeg sat to store karryfarvede (liberty) knapper i midten, for at give lidt ekstra liv og modspil. É voila - nye puder!


mandag den 5. marts 2012

It's a party blouse

 

Denne lille top med flæse-ærmer vil gøre sig godt med bare arme til sommer (eller i Egypten, hvor turen går til om en lille måned). Jeg har mønsteret fra too sweets, som sælger sine mønstre igennem Etsy. Det kan findes her. Hun har rigtig mange andre, som er lige så fine :-) Stoffet er fra Stof 2000, og købt for noget tid siden på udsalg (se tidligere indlæg).

fredag den 2. marts 2012

Nederdel til lillepigen


Marapytta har lavet en Marapyttas syskole blog her - tak :-) For os der ikke går på hendes kurser, er der derfor nu også lidt inspiration at hente.

Jeg fulgte hendes vejledning til denne lille pige nederdel, og resultatet blev ganske fint. Jeg kommer bestemt til at bruge denne DIY til endnu en nederdel til lillepigen, da linningen er lavet på en sådan en god ikke-gnave-måde :-)

Stoffet er let og luftigt Liberty i brune og gråblå nuancer.

søndag den 29. januar 2012

Puder (lavet af diverse rester)

Der trængte til nogle nye puder i min stue. Jeg har derfor lavet to nye puder, begge af forskellige rester (og endnu en er under udarbejdelse)... 



Den ene er en rund strik pude. Jeg hentede gratis opskriften her (hendes verden), men lavede nogle modifikationer. Jeg har ikke lavet en knap i midten og jeg har strikket på pind 3,5, da jeg ville have en lidt mindre pude. 


Jeg brugte forskellige garn rester, som jeg havde liggende:
Holst supersoft: sunrise, millet, silver grey 
Holst silk/wool: walnut, slate 
Isager højlandsgarn: maize 
Drops alpaca: (black) 
Ukendt merino: natur 
Garnudsalg: askegrå - dette s
idste garn strikkede jeg også hele bagsiden i.

Den anden pude er en pude lavet af liberty rester fra noget dukkesengetøj, som min datter har fået til sine dukker. Stoffet hedder misty, og det er i grå nuancer. Jeg er blevet så vild med det stof, af der netop er en forsendelse på vej til mig, så jeg også kan lave juniorsengetøj heri til min datter :-)


(Strikdukken på øverste billede er min datters. Den er fra Lucky boy sunday.)



tirsdag den 24. januar 2012

Tiger på spring

Jep, som alle andre forældre nok også har konstateret, kommer vi jo ikke udenom, at det snart er fastelavn. Sidste år stod uklædningen på en fin nytårskjole, som blev genbrugt som prinsessekjole, da lillepigen kun var et år og ikke helt forstod, hvad det var for noget, der der fastelavn. Meeen i år har jeg bestemt mig for (at forsøge) at lave fastelavnstøjet selv....

Hvis man spørger min datter er der ikke nogen tvivl om at "tiger" står meget højt på listen, og derfor bliver udklædningstøjet til en tigerdragt. Nu håber jeg bare, at jeg får dragten færdig inden fastelavnsfesten...