lørdag den 25. juni 2011

Poncho in the making

Jeg er godt igang med den tidligere omtale poncho, og vil lige dele et lille billede.

fredag den 24. juni 2011

Flæsetop i liberty

Jeg har gået og luret lidt på alle Marapyttas fine liberty flæsesager, og syntes nu, at det var tid til at Amélie også fik lidt liberty flæser i klædeskabet. Det resulterede (indtil videre) i en lille flæsetop. Jeg havde noget fint libertystof-"rest" liggende, og det blev på nogle timer lavet om til denne lille sommertop. Jeg er dog spændt på om Amélie kan passe den, da den er blevet lavet på gefyhl.

Stoffet til næste flæse-liberty projekt er allerede klippet, og venter bare på at der igen bliver en times tid foran symaskinen. Så er der nemlig også nye sommershorts til lillepigen.





Billede af tosse-Amélie i toppen, som heldigvis passede perfekt :-)

søndag den 19. juni 2011

Stribede legwarmies

Et lille hurtigt hyggeprojekt er færdigt. Amélie synes, at de er ret så sjove at have på - og tage af :-)





lørdag den 18. juni 2011

Poncho

Jeg har længe gået og tænk, at det kunne være dejligt med en poncho til Amélie, som er så let lige at smide over sig.

Jeg er helt vild med en poncho, som det danske børnetøjsmærke Norlie lavede i vinters, men har ikke kunnet finde et mønster, som mindede bare lidt om den, og originalen er noget for stor (og dyr...). Jeg har nu bestemt mig for at forsøge mig frem. Jeg vil sammensætte forskellige ponchomønstre, for at se, om jeg ikke kan lave en poncho til lillepigen, lige som jeg gerne vil have den. Jeg forestiller mig at den skal have en lille "rullekrave" samt huller til armene (praktisk), og så evt. en perlestrikket bred bord nederst. Jeg vil strikke den i en beigefarvet merino kvalitet, som jeg tidligere har købte, netop med en poncho i tankerne.

torsdag den 16. juni 2011

Navy jakke

Så blev den Navyfarvede børnejakke endelig færdig. Det var et smertefrit projekt, der gik hurtigt på så store pinde. Jeg har haft selve den strikkede del færdig i et stykke tid, men har ikke kunne tage mig sammen til at lukke ender, sy ærmerne sammen og sætte knapper i.

Jeg var lidt nervøs for at garnet skulle kradse, men efter vask er det blevet utroligt blødt og lækkert.Knapperne er små navy- og naturfarvede liberty knapper, som jeg har købt i Valby Sycenter.



Legwarmies

Fandt et sødt mønster på nogle fine små stribede benvarmere, som kunne være gode til en kølig sommer morgen/aften. Selvom det er på små pinde, går det overraskende hurtigt, og den første fik jeg førdig på nogle effektive timer. Jeg laver dem i noget garn, som jeg havde liggende.

Opskriften fandt jeg på nevernotknitting.

tirsdag den 7. juni 2011

Klassisk cardigan i kid silk

Det går lidt langsomt med strikketøjet ligenu, da det er så varmt, at bluser i uld og alpaka (som jo er noget af det lækreste :-)) ikke lige er det man står og får lyst til at tage på.

Jeg er dog startet på en tynd cardigan til mig selv, i et meget klassisk snit. Opskriften er fra Erika Knights bog: Klassisk strik. Den er i en mellemgrå nuance, og bliver strikket på p. 3,5 med to tråde kidsilk fra Drops. Det er ikke det mest spændende at strikke (glatstrik) med bred ribkant, men jeg håber på at resultatet bliver rigtig fint, når jeg engang når dertil...

Lige et lille billede af projektet: