Det går lidt langsomt med strikketøjet ligenu, da det er så varmt, at bluser i uld og alpaka (som jo er noget af det lækreste :-)) ikke lige er det man står og får lyst til at tage på.
Jeg er dog startet på en tynd cardigan til mig selv, i et meget klassisk snit. Opskriften er fra Erika Knights bog: Klassisk strik. Den er i en mellemgrå nuance, og bliver strikket på p. 3,5 med to tråde kidsilk fra Drops. Det er ikke det mest spændende at strikke (glatstrik) med bred ribkant, men jeg håber på at resultatet bliver rigtig fint, når jeg engang når dertil...
Lige et lille billede af projektet:










Jakken bliver strikket på p.5, i et 100% uldgarn, som min mor har hjembragt til mig fra Estland. Opskriften er fra Onion knit. Det er en model i vendestriksteknikken, som jeg aldrig har prøvet før, men indtil videre virker det simpel nok, lad os se om jeg bliver klogere....


