mandag den 17. oktober 2011

Strikkede hjemmesko



Det er blevet godt fodkoldt og derfor tid til varme hjemmesko til min datter. Jeg har strikket et par tykke hjemmesko i mørkegrå tyk uld (Peruvian Highland Wool) - strikket tæt og tykke på en tynd pind (2,5). Jeg mangler stadig at gøre dem skridsikre, men ved endnu ikke, om jeg skal beklæde sålen med skind eller med maling, der hæver op.

Opskriften er fra Bekah Knits og hedder "The Toddler Moc-a-Soc". Den kan købes igennem linket på Ravelry. Jeg har på dette par kun lavet skoen og ikke sokken.

torsdag den 13. oktober 2011

Beekeeper.... nu som hynder til børnemøbler

Jeg har ændret plan for mit "Beekeeper" projekt. Jeg vil stadig lave quilten, men i nogle andre farver. Nu er dette projekt blevet omdannet til "Beekeepers hynder" til min datters børnemøbelsæt. Der skal stadig laves en hel del hexipuffs (17 hele og 2 halve til hver stol) og en del flere til bænken.... Men det bliver så sødt - og mit datter er vild med at bruge møblerne!

lørdag den 1. oktober 2011

Lyseblå tøsekjole




Igen gav jeg mig i kast med Wilferts Marie design - bare fordi det er så skønt og sødt!

Denne gang blev det til en lille kortærmet kjole. Garnet er lyseblåt merino silk fra Hjertegarn og knapperne er små multifarvede liberty knapper. Jeg forventer en lang holdbarhed, da kjolen nu går til knæet og senere kan bruges som tunika.

fredag den 23. september 2011

Projekt: Amimono Lemon


Jeg har gået og luret lææænge på den smukke Lemon top fra Amimonos 2010 kollection. Min lillebror gav mig bogen i fødselsdagsgave, og ja så skulle der ikke gå mange dage, før projektet blev påbegyndt. (Ovenstående billede fra Amimonos kollektion).

Simpelt perlestrikket rør



Jeg har helt glemt at lægge billeder ud af mit nye cowl. Det er såååå blødt - jeg er vild med dette garn i brændenælde og økologisk uld :-)

Jeg har strikket det på almindelige jumperpine og syet enderne sammen.

Instruktioner:
Jeg slog 48 m op på p. 8mm. Strikkede i perlestrik til arb målte 75 cm. Derefter syede jeg enderne sammen. Perlestrik: 1. pind: vr,r,vr,r osv. pinden ud. 2. pind: r,vr, r, vr osv. pinden ud (dvs. der strikkes vr oven på r, og r oven på vr). Disse to pinde gentages.

Det kan måde bruges i en enkelt loop - eller tages dobbelt rundt om halsen, for ekstra varme.

lørdag den 17. september 2011

Endnu en Marie....

Ja, så blev det tid til at strikke en "Marie" igen - jeg elsker dette mønster :-)

Denne gang bliver det ikke som en langærmet sweater, men i en kortærmet kjole udgave. Jeg tror at jeg foretager samme raglan-udtagninger i skørtet, som ved ærmerne, blot på hver 4. eller 6. pind så kjolen får et A-snit.

Jeg strikker kjolen i noget smukt lyseblåt merino silk garn fra Hjertegarn, som jeg købte på tilbud i Århus engang.