fredag den 23. september 2011

Projekt: Amimono Lemon


Jeg har gået og luret lææænge på den smukke Lemon top fra Amimonos 2010 kollection. Min lillebror gav mig bogen i fødselsdagsgave, og ja så skulle der ikke gå mange dage, før projektet blev påbegyndt. (Ovenstående billede fra Amimonos kollektion).

Simpelt perlestrikket rør



Jeg har helt glemt at lægge billeder ud af mit nye cowl. Det er såååå blødt - jeg er vild med dette garn i brændenælde og økologisk uld :-)

Jeg har strikket det på almindelige jumperpine og syet enderne sammen.

Instruktioner:
Jeg slog 48 m op på p. 8mm. Strikkede i perlestrik til arb målte 75 cm. Derefter syede jeg enderne sammen. Perlestrik: 1. pind: vr,r,vr,r osv. pinden ud. 2. pind: r,vr, r, vr osv. pinden ud (dvs. der strikkes vr oven på r, og r oven på vr). Disse to pinde gentages.

Det kan måde bruges i en enkelt loop - eller tages dobbelt rundt om halsen, for ekstra varme.

lørdag den 17. september 2011

Endnu en Marie....

Ja, så blev det tid til at strikke en "Marie" igen - jeg elsker dette mønster :-)

Denne gang bliver det ikke som en langærmet sweater, men i en kortærmet kjole udgave. Jeg tror at jeg foretager samme raglan-udtagninger i skørtet, som ved ærmerne, blot på hver 4. eller 6. pind så kjolen får et A-snit.

Jeg strikker kjolen i noget smukt lyseblåt merino silk garn fra Hjertegarn, som jeg købte på tilbud i Århus engang.

mandag den 12. september 2011

Perlestrikket brændenælde rør




Jeg vil blot vise et lille billede af et cowl, som jeg netop har påbegyndt til mig selv. Garnet er fra Onion Knit - økologisk uld og brændenælde (ja, du læste rigtigt). Det er helt fantastisk blødt! Det er gråt meleret og med shine.



Jeg har luret lidt på forskellige opskrifter, for at finde ud af hvor langt og bredt mit cowl skulle være. Jeg ville gerne have et, som jeg også kunne bruge indendøre, så det skulle ikke være alt for langt og tykt. Dog ville jeg gerne have det bredt. Jeg strikker røret på pind 8 (garnet er til pind 5-6), for at få det dejligt let. Jeg elsker følelsen af perlestrik, så det bliver strikket i perlestrik.

søndag den 11. september 2011

Creature comfort cardigan


Jeg har nu fået mit første større projekt til mig selv færdig.... weee! Og jeg synes, at den er dejlig og hyggelig, min creature comfort cardigan.

Opskriften er fra Madelinetosh, og garnet er lysegråt Alaska uldgarn fra Drops. Jeg begyndte på denne cardigan i august. Den var lidt kedelig at strikke, da jeg valgt den enkle version, som betød at jeg skulle strikke maaange laaange centimeter med glatstrik. Resultatet er jeg dog ret vild med- den er så hyggelig :-)








onsdag den 7. september 2011

Pixie hue




"Nul snore reglen" gør at der skal tænkes kreativt, når det kommer til institutionsbørns udendørspåklædning. Heldigvis findes der et utal af fantastisk søde elefanthue opskrifter, som afhængigt af garnvalg kan varieres til de forskellige årstider. Pixie huen, som jeg har strikket i Onion knits fantastisk bløde økologisk bomuld+ merino uldgarn, er tænk som en efterårs- og ikke for varm vinterhue. Opskriften er enkel og gratis og resultatet er fantastisk sødt! Jeg har valgt en fin gul farve, som jeg bekender, at jeg har en stor svaghed for i øjeblikket.

Opskriften kan findes på Tante T's blog, på både engelsk og norsk.




tirsdag den 6. september 2011

Fransk lille pigefrakke - "by Farmor"

Min svigermor havde en del af det fineste grå uldgarn liggende, som ville være perfekt til en lille strikket pigefrakke, som jeg havde gået og set lidt på. Uden overtalelse gik sviger i gang med projektet, og resultatet blev noget så fint :-) Frakken har den sødeste lille slids bagpå og fine store patentstriber. Der blev også strikket en fin lille baskerhue i samme stil - fantastisk yndigt!


Twirly Girly

Jeg havde noget blødt lilla uldgarn liggende og blev til en lille nederdel til Amélie. Den var hurtig og nem at lave. Det eneste der krævede lidt koncentration var den syløse elastiksøm. Opskriften er på engelsk og gratis, den er designet af Elena Nodel og kan hentes her. Jeg vil helt bestemt lave en til, i en anden udgave evt. med noget gråbrunt garn.

lørdag den 3. september 2011

The Beekeepers Quilt, begyndelsen...

Så kunne jeg ikke længere modstå fristelsen, for at begynde på denne fantastiske quilt, designet af Tiny Owl Knits, som i øjeblikket hærger Ravelry med næsten 1161 igangværende projekter og 2993 i kø. Wow....

Jeg laver den i nuancerne: beige, lys brun, grå, blå, brændt organge, karry og aubergine. Jeg fylder mine hexipuffs (som de små puder hedder :-)) med både polyesterfyld og en smule lavendel. Pt. har jeg lavet 10, så om et år er jeg nok ved at være færdig :-)

Baby Boho

Et lille varmt tørklæde til Amélie - i tilfældigt placerede alpaka striber. Hurtigt at lave og dejligt praktisk :-)